Fars Legestue

3 gange i maj har fædre på barsel mulighed for at komme forbi Hvalsø Sognegård og møde andre fædre over en kop kaffe og en hyggestund med de små. Gruppen af fædre på barsel vokser i disse dage, men det kan være mange timer at være alene hjemme, og mange barselstilbud er rettet mod mødre. Derfor tager vi nu dette initiativ som en del af menighedsplejen, så vi kan mindske chancen for, at nogen sidder ensomme derhjemme.

Vi sørger for, at der er kaffe på kanden og nogle enkelte legesager til børnene, men snakken og legen råder I selv over. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding, så bare duk op med den lille og nyd selskabet fra andre i samme båd.

Fars Legestue finder sted kl. 10.00-11.30 på følgende datoer:
Tirsdag den 14. maj
Tirsdag den 21. maj
Torsdag den 30. maj

Hvis det viser sig at være en succes, er der mulighed for forlængelse.

Print Friendly, PDF & Email

Tilføj en kommentar

Print your tickets